Risskov, Aarhus
7025 7710

Arbejdsplads

Sammen skaber vi værdi

Arbejdspladsen

Humor, social trivsel, innovation og frihed under ansvar – det er REVISORHUSET som arbejdsplads.

Alt kan lade sig gøre

REVISORHUSET har en meget flad virksomhedsstruktur med kort kommunikationsvej, hvor alle medarbejdere kan komme med forslag direkte til ledelsen. Vi fejer aldrig idéer af bordet, før de er blevet både drøftet og gennemtænkt.

Vi er innovative og har som udgangspunkt troen på, at alt kan lade sig gøre. Gennem tiden har det blandt andet betydet, at vi har udviklet en lang række nye produkter og services til glæde for vores kunder. Hos os planlægger den enkelte medarbejder i høj grad sin egen hverdag – kun underlagt de fælles høje krav til kvalitet og deadlines. Vi tror på frihed under ansvar og gør derfor meget ud af at være en fleksibel arbejdsplads.

Selvironi og glimt i øjet

Det skal være sjovt at gå på arbejde i REVISORHUSET.

Vi sætter stor pris på en familiær omgangstone, hvor humor, selvironi og glimt i øjet får frit spil, så længe jargonen er venskabelig og sober. Derudover har vi gensidig respekt for hinanden og sætter hjælpsomhed, omsorg og tolerance højt. Det skaber en god atmosfære på kontoret og et stærkt socialt fællesskab for alle medarbejdere.

Vi nyder hinandens selskab

Derfor sørger vi naturligvis også for, at vi er sammen til forskellige sociale arrangementer, hvor alle medarbejdere mødes.

Julefrokosten er selvfølgelig en fast tradition, men vi holder blandt andet også en statusfest hver sommer, hvor vi belønner første halvårs hårde og intense arbejde. Fælles for alle arrangementer er, at vi forsøger at finde på noget sjovt og gerne på en anderledes location. Vil du høre mere om os her.